HBM hos Balanced By Horses

HBM -Draper Sensory Method er et helt unikt behandlingsforløb, der hjælper mennesker med mentale, psykologiske eller neurologiske udfordringer. Helt grundlæggende handler metoden om at     udføre en række specifikke bevægelser gennem øvelser på en hesteryg, der kan skabe reelle forandringer i hjernen og på den måde opnå mærkbare resultater.

Alle mennesker med mentale/neurologiske udfordringer har to ting til fælles:

  1. De er stresset (har forhøjet kortisol -og adrenalin niveauer), hvilket medfører, at de neurologiske baner lukker ned i hjernens frontallapper -som er stedet, hvor alle beslutninger træffes og reelle forandringer kan ske. Hvis adgangen hertil er blokeret pga. stress kan hverken terapi eller andre handlinger realiseres og man kan ende i en endeløs spiral der kan være svær /umulig at slippe ud af.
  2. De kæmper med kemiske ubalancer og er i underskud af de gode “feel good” hormoner (dopamin, gaba, oxotoxin og seratonin). Disse hormoner er dem, der hjælper os med at fungere i dagligdagen, være rolige, fokusere, føle lykke og tryghed og i det hele taget sørger de for, at vi kan håndtere livets udfordringer med klarhed og overskud.

Så hvis det skal lykkedes at skabe positive forandringer i både sind og krop, må vi arbejde med at nedtone stress og genskabe kontakt med de områder i hjernen, hvor forandringer er mulige og her kan HBM metoden virkelig hjælpe. HBM øvelserne hjælper især på 2 vigtige områder: de neutraliserer stress i kroppen og afbalancerer kemien i hjernen, så kroppen igen begynder at producere de gode hormoner i passende mængder og forbedringer kan finde sted.

Horseback Miracles metoden er udviklet af Terry Draper og både Chloe og hendes far Jan, har taget ‘Draper Sensory Method Practitioner’ uddannelsen i Colorado, USA hos Terry og hans team.

SÅDAN FOREGÅR EN HBM SESSION:
Vi starter altid med at byde dig/jer hjertelig velkommen og har en kort indledende samtale, samtidig med at vi gør hesten klar. Herefter er det op på hesten og sessionen starter. Den varer ca. 30 minutter, men tiden kan godt variere lidt, da vi altid tilpasser en session individuelt. Selve heste-sessionen forgår i en udendørs roundpen som er en stor rund cirkel, der er indhegnet. For at få mest mulig kontakt med hesten, foregår al ridning på en næsten bar hesteryg.
En session er som udgangspunkt delt op i 2 dele. Den første del handler om at neutralisere vedkommendes stresstilstand fordi hjernen skal være afstresset før den kan acceptere nye instruktioner og være klar på at blive udfordret. Anden del af sessionen handler om at reparere -og balancere hjernen og det foregår ved at lave forskellige individuelle fysiske øvelser på hesten. Disse øvelser er specielt designet til at hjælpe hjernen til at skabe de ønskede forandringer som f.eks. kan handle om, at få en bedre hukommelse eller være åben for ny indlæring.
Alle øvelserne foregår i forskelligt tempo og som sessionen skrider frem, vil selvtilliden stille og roligt få et stort boost i den rigtige retning og mærkbare resultater vil kunne opleves allerede efter første gang. Til sidst afrundinger vi session og tager en kort snak om, hvordan de forskellige øvelser er gået, hvad man eventuelt kan lave af hjemmelektier og/eller små justeringer i hverdagen. Herefter er det muligt - hvis du/I har lyst, at gå en lille tur i vores dejlig natur og på den måde få mulighed for at klare tankerne, lande igen og give hjernen tid til at falde til ro som fortjent. Der er selvfølgelig også altid tid til at få afklaret eventuelle spørgsmål og lave nye aftaler etc.

Mange uddannede HBM terapeuter verden over melder tilbage med positive og mærkbare resultater ved benyttelsen af HBM metoden. Dette fuldkomen unikke -og gennemtestede program, der har hjulpet tusindevis af mennesker, er baseret på over 22 års studier af neurofysiologi i kombination med kinesiologi og sensorisk integration.

Erfaringer viser bl.a at Horseback Miracles terapi kan forbedre livet for mennesker med psykisk sygdom (ADHD, OCD; PTSD, angst depression, spiseforstyrelser, afhængighed af alkohol og narkotika). Der er også  masser af gode erfaringer med at forbedre funktionsniveauet hos mennesker med neurologiske lidelser såsom autisme, Aspergers o.lign.

Både børn og voksne har glæde af terapien og vi har selv set masser af gode resultater og forbedringer hos vores klienter. Dette gælder både psykiske lidelser som førnævnte, men også problemstillinger som lavt selvværd, kommunikationsvanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, dårlig hukommelse, sociale vanskeligheder, søvnproblemer mm., er udfordringer, vi oplever vil ændre sig til det bedre, når vi har klienter i behandling og de følger et individuelt tilrettelagt forløb hos os.

Her listet nogle af de resultater, som vi oplever vores klienter oplever efter et forløb hos os:

  • – Bedre fokus
  • – Forbedret koncentration
  • – En gladere hverdag
  • – Mindre stresset
  • – Mere overskud
  • – Stabil nattesøvn
  • – Bedre selvværd

Du kan også risikere, at du -eller dit barn bliver så glad for heste og efterfølgende får lyst til at starte til ridning hos os (det hører vi ofte).